Mørbrad i ovn, er en nemt og lækker måde at tilberede sin svinemørbrad på. Gør man det ved lidt lavere temperature, bevarer man det saftige kød. På gril og pande, kan mørbrad nogen gange godt blive lidt tørt og kedeligt, hvis det steges som mørbradbøffer ved for høj varme. Det undgår du i ovnen.
Jeg indrømmer at jeg oftest selv laver svinemørbrad som bøffer med bløde løg og brun sovs, eller som den lækre gryderet – Mørbradgryde – som er én af min livretter. Men skal jeg servere en hel svinemørbrad, bliver den stegt i ovnen. Det er super nemt.
Ingredienser
- 1 stk. svinemørbrad
- 1 spsk. smør
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Start med at afpudse din mørbrad for sener og de værste fedtkanter.
- Varm en pande godt op på fuld varme, og smelt smørret. Brun mørbraden på alle sider.
- Krydre mørbraden med salt og peber, og lag den i et ildfast fad. Du kan også benytte andre krydderier, hvis du ønsker dette. Det kunne være paprika eller barbecue. Eller måske nogle kviste friske krydreurter fra haven.
- Steg din mørbrad i 18-20 minutter, i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft.
- Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile i ca. 10 minutter på et skærebræt, inden du skære det i skiver og serverer. Skær dem skråt, så du får nogen større stykke kød.
Næringsindhold
Hviletiden er vigtig
Det er vigtigt at lade din mørbrad hvile, når du tager den ud af ovnen. Når kødet steger, samles kødsaften på det sted med den laveste temperatur, hvilket er i midten. Når du lader det hvile, fordeler saften sig i hele svinemørbraden, så den er saftig og lækker. Skærer du kødet ud, uden at lade det trække, render alt kødsaften ud med det samme, og du får et stykke kød som er gråt og kedeligt.
Hvad serverer man til svinemørbrad?
Ja det er altid et godt spørgsmål, da det kommer meget an på årstid og dit humør. Svinemørbrad er et forholdsvist neutralt stykke kød, som går godt til stort set alt.
Er man til det helt store måltid, kunne man lave hasselback kartofler med en lækker rødvinssauce. Det kunne også være pommes anna eller flødekartofler i stedet for hasselback kartoflerne.
Er man til en lettere sommer-anretning, kunne mørbraden serveres til en kold kartoffelsalat eller broccolisalat.
Det er som sagt kun fantasien og din smagsløg som sætter grænsen, for hvad man kan servere til mørbrad i ovn.