Lækker og saftig lammekølle, stegt med hvidløg og andre friske krydderurter – så bliver det ikke meget bedre. Det skulle da lige være hvis det serveres med friske tilberedte grøntsager, råstegte kartofler og en lækker sauce. Mums.
Stegetiden på en lammekølle varierer meget alt efter størrelse og temperatur. Man kan være at langtidsstege sit kød, eller hvis det skal gå lidt hurtigere, at stege det normalt. Jeg skriver begge i opskriften herunder.
Lammekølle
Tryk på stjernerne og bedøm opskriften
Udskriv Pin Del på FacebookIngredienser
- 1 stk. lammekølle (ca. 2 kg)
- 4 fed hvidløg
- 2 stk. rosmarin kviste
- 2 stk. timian kviste
- 1 stk. citron
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Hvis lammekølen har et stort fedtlag, skal du skære det værste af og ridse resten.
- Tag en spids kniv og stik huller rundt omkring i kødet. Stikkene skal være 1-2 cm. dybe. Fyld disse stikhuller med kvarte fed hvidløg.
- Pil alle nålene af dine rosmarin kviste og hæld dem i en morter. Det samme gør du med din timian. Riv citronen, så du får 1-2 spsk. revet citronskal. Det skal også ned i morteren, sammen med lidt salt og friskkværnet peber.Bland det godt sammen og fordel krydderblandingen på lammekølen.
- Læg kødet på en rist over en bradepande og hæld 1-2 dl. kogende vand i bunden af fadet.
- Skal du langtidsstege din lammekølle, vil jeg give den 5-6 timer ved 110-120 grader (uden varmluft), indtil kernetemperaturen er 63 grader inde ved benet. Her efter skal kødet tages ud og hvile i 20-25 minutter inden du skære det.Skal det gå lidt hurtigere, kan du sætte ovnen på 150-160 grader i 2-3 timer. Igen indtil den rigtige kernetemperatur er nået.
Noter
Kødet smager af uld?
For at lave denne opskrift, kræver det selvfølgelig at man kan li lammekød, hvilket det bestemt ikke er alle der kan. Lam har en meget karakteristisk smag, som nogen forbinder med uld. Smagen sætter sig i fedtlaget hos de ældre dyr. Jo ældre lammet er, jo kraftigere bliver denne smag. Med alderen danner lam større mængder af stoffet skatol, som også kendes fra svin som “ornelugt”. Skatol og særlige fedtsyrer hos de ældre dyr bidrog til den ubehagelige smag. Det gav desværre lammekødet et rigtigt dårlig ry, som stadig hænger ved.”
Nu til dags slagtes lam allerede i 6-8 måneders alderen, og der er fedtlaget meget tyndt og mindsker derfor risikoen for den ubehagelige smag.
Hvad kan man servere til lammekølle?
Som med alt andet kød, kan man servere det man bedst kan li. Det kunne være årstiden grøntsager eller rodfrugter, med en lækker sauce til. Men man kunne også gå lidt mere klassisk til værk, og lave en lækker omgang flødekartofler.
Skal det være simpelt, men lækkert, kunne en omgang hasselback kartofler med en lækker bearnaise– eller rødvinssauce være et godt bud.