Vandbakkelser er en af mine favorit kager eller boller om man vil. De er utrolig simple, men alligevel så lækre – og du kan fylde dem med lige nøjagtig hvad der passer dig bedst. Oftest er det flødeskum eller kagecreme.
Opskriften på vandbakkelser er utrolig simpel og består kun af 4 ingredienser, men selvom den er simpel, så kan den også være rigtig besværlig. Har man en gammel/utæt ovn, eller åbner man blot ovnlågen for tidligt, så falder dine vandbakkelser sammen og er lige til skraldespanden. Så have tålmodighed når de først er sat i ovnen, ellers går det galt. De må hellere få 2 minutter for meget end 2 minutter for lidt 🙂
Ingredienser
- 2-3 stk. Æg
- 100 g. Hvedemel
- 2 dl. Vand
- 80 g. Smør
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Bring fedtstof og vand i kog i en gryde.
- Tilsæt mel og rør med en grydeske til dejen slipper ske og gryde.
- Tag gryden af varmen og lad den køle af i 5-10 minutter.
- Imens du venter på at det køler af, skal du piske æggene i en skål.
- Når dejen af kølet lidt af, tilsættes æggemassen lidt efter lidt, mens du pisker det med en el-pisker. Tilsæt kun lige æg nok til at du får en blød og glat vandbakkelsesdej.
- Sprøjt dejen ud på bageplade med sprøjtepose, eller sæt dejen på plade med to spiseskeer med god afstand mellem vandbakkelserne.
- Bag dine vandbakkelser midt i ovnen i ca. 30 minutter, indtil de er gyldne. Det er vigtigt at du ikke åbner ovnen før de er færdige, da du ellers risikere at dine vandbakkelser falder sammen.
- Lad dine vandbakkelser køle af inden du fylder dem med creme, flødeskum eller hvad du nu ønsker at fylde dem med.
Prøv også: Opskrift på Profiteroles
Ofte Stillede Spørgsmål om Vandbakkelser
Hvorfor falder mine vandbakkelser sammen?
Den typiske grund til at vandbakkelser falder sammen, er at du åbner ovnen inden de er færdige. Du skal være helt sikker på at de er færdige, inden du åbner. Hellere giv dem et par minutter for meget end for lidt. Er der for meget damp i ovnen, kan du hurtigt lige lukke den ud og lukke ovnen igen med det samme. Når de er færdige kan du evt. lade dem køle af i ovnen.
Kan man bage flere bageplader på én gang?
Nej lad vær med det. Vandbakkelser indeholder, som navnet antyder, en del vand. Dette vand fordamper, og hvis du har flere plade i ovnen på samme tid, dannes der for meget damp.
Hvad er forskellen på vandbakkelser og walesstang/boller?
Der er ingen forskel. Det er helt det samme. Men laver du el walesstang, er bagetiden selvfølgelig længere.
”Vi skulle have haft vandbakkelser med”, sådan lyder det på en gammel hjemmevideo, hvor min morfarsbror sidder i en fyldt bil i sjaskregnvejr. Turen udenfor synes ikke at blive til noget alligevel. En rigtig onkelkommentar om man vil, men vandbakkelser skal nu altså ikke undervurderes. Selvom de forekommer simple, er de en yderst fin lille kageagtig bolle, som ikke lader sig så let lave. Mange fejler på dette bagværk, trods de meget få ingredienser det egentlig kræver; Æg, mel, vand og smør. Dog kræver det blot at følge de rette retningslinjer og så står man med de skønneste vandbakkelser, hvori man kan putte, hvad man nu engang lyster.
Man skal ikke skue kagen på navnet
Ja, hvad betyder vandbakkelser egentlig? Hvad er det i det hele taget for et navn at give noget, som skal være indbydende og lækkert, hvilket det ofte bruges til? Hører man blot navnet, så tænker man ikke just at det skulle være noget, man har lyst til. Især ikke hvis ikke man kender til navnet på denne spise i forvejen. Men som så mange andre gange skal man altså ikke skue hunden på hårene, eller i dette tilfælde skue kagen på dens navn. For de skønne vandbakkelser kan bruges til at lave de lækreste dessertanretninger med flødeskumsfyld, syltetøj og chokolade, eller de kan bruges til lette forretsanretninger med rejer, fisk eller andet lignende. Så den lille lette kage har mange muligheder at byde på og altså værd at prøve af, også selvom det ikke skulle lykkes første gang.
Kommentarer fra den gamle version af hjemmesiden
Norea
Hej.
Jeg synes slet ikke jeg kunne få den pisket.. den var bare helt stiv da den var blevet kold… Er det fordi den blev for kold tror du? (køleskabet natten over).
smagte stadig godt, men var lidt tung…
Norea
ups – forkert opskrift!! Vandbakkelserne var geniale! Så nem en opskrift at følge!
Vivi Skak Jensen
Hej!
Syndes ik’ at se varmegraderne vandbakkelserne skal bages ved!
Mvh Vivi
Kim
Som svar til Vivi Skak Jensen.
Det står skam som trin 1 – 200 grader ?
Mette
Hej
Hvor mange bliver der ca?
Kan de bruges dagen efter?
Mvh Mette
Mette
Jeg fandt ud af det, og de blev perfekte
Maria
Jeg lod dem bare køle så de ca var 30 til 35g varm. De smagte fantastiske, de var luftige og helt perfekte efter min smag kan held klart anbefaledes
Annette
Er bagetiden den samme, hvis man vil lave en walesstang
Kim
Som svar til Annette.
Der må jeg være dig svar skyldig. Det har jeg ikke prøvet endnu.
Emily
Mega god opskrift. Altså jeg har aldrig bagt vandbakkelser før, men de lykkedes perfekt og indbragte mange komplimenter ?
Kim
Som svar til Emily.
Hej Emily,
Det var godt at høre ?
Jeg har benyttet denne opskrift flere gange nu, og mine vandbakkelser sidder bare lige i skabet hver gang. Mums 🙂
Super god opskrift. Jeg har brugt den 3 gange nu og mine vandbakkelser er ikke faldet sammen endnu 🙂
Jeg har prøvet andre opskrifter, med forskellige resultater, så fremover holder jeg mig til denne 🙂
Det er jeg glad for at hører. Jeg har heller ikke formået at ødelægge dem endnu med denne opskrift 🙂
Er det 200 grader alm ovn eller varmluft..?
Jeg benytter altid almindelig ovn, da jeg ikke vil udsætte min vandbakkelser for luft – de risikere at falde sammen 🙂