Samosa Opskrift

Samosa

En samosa er et indisk snack, som minder meget om en forårsrulle, men som kan have forskellige former, herunder trekantede, kegle- eller halvmåneformer, afhængigt af regionen.

Man vælger selv hvilke fyld man vil ha i sine samosaer. Det kunne f.eks krydrede kartofler, løg, ærter, kylling og andet kød eller linser. Eller man kan lave dem vegansk uden kød, som du finder herunder.

Samosa Opskrift

Samosa

4.41 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Del på Facebook
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 stk. løg, finthakket
  • 300 g. kartofler, kogte
  • 100 g. ærter
  • 1 tsk. ingefær, fintrevet
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 knsp. cayenne peber (valgfrit)
  • 1 pk. filodej
  • salt og peber
  • olie til stegning og pensling

Fremgangsmåde

  • Mos kartoflerne groft med en gaffel.
  • Brun de finthakkede løg af i lidt olie op en pande.
  • Tilsæt derefter krydderier og ingefær og bland det godt sammen.
  • Derefter tilsættes de moste kartofler og ærterne, og det hele blandes godt sammen.
  • Smag til med salt, peber og citron, inden du lader det hele køle af.

Fold dine samosaer

  • Nu skal du have fat i din filodej. Hver plade deles i fire stykker a ca. 10x20 cm.
  • Pensl filodejen med olie på begge sider, inden du lægger 1½-2 spsk. fyld i det ene hjørne af dejen.
  • Fold hjørnerne sammen omkring fyldet, så det danner en trekant. Bliv ved med at folde, indtil der ikke er mere dej. Fyldet skulle nu gerne være pakket ind i mindst 2 lag dej hele vejen rundt. Gentag punkt med de andre samosaer.
  • Lag dem på en bageplade med bagepapir.
  • Pensl dem dem med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter, indtil de er sprøde og gyldne.

Noter

Er der nogen af krydderierne du ikke kan li, kan du fint undvære dem. Det samme den anden vej, hvis der er noget du er helt vil med.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

Hvad spiser man til Samosaer?

Samosaer er som sagt små snacks, så man kan lave forskellige dips eller dressinger man kan dyppe dem i. Det kunne f.eks være:

Ja det er jo kun fantasien som sætter grænsen her.

Kan man friturestege Samosa?

Ja det kan du sagtens. Jeg ville friturestege dem ved 160-170 grader i ca. 5-6 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne.

Steg kun 3-4 stykker af gangen, så de ikke ligger op af hinanden.

Kan man komme kød i sin Samosa?

Ja absolut. Du kan lave en fyld som passer dine ønsker. Herunder kommer jeg med lidt inspiration:

  • Oksekød, porre, gulerødder og krydderier. Evt. lidt mynte.
  • Oksekød, ris, løg, hvidløg, peberfrugt og krydderier
  • Kylling, løg, kartoffel, hvidløg, ærter og krydderier
  • Spinat, løg, hvidløg og feta
  • Lammekød, cherrytomater, hvidløg, feta, mynte og krydderier

Som du kan se, kan du sammensætte præcis den slags fyld du vil ha – uanset om det er med eller uden kød.

4 Kommentarer

  1. Christel Jensen

    Uanset hvilken kød man ønsker at få i sin samosa, skal det så brunes af først?
    Vh

  2. Mumi svendsen

    Kan man lave dem klar og først tilberede dem efter et par timer?

4.41 from 5 votes (5 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*