Banankage

  • Antal: 1
  • Personer: 4
  • Forberedelse: 10m
  • Tilberedning: 55m
  • Samlet tid: 1:05 h
Gennemsnitlig karakter

(3.8/5)

3.8/5 5 4
Anmeld denne opskrift

4 stk anmeldelser

Banankage ligger helt i toppen over danskernes favoritkager. Grunden til dette er nok at den smager afsindig godt og så er den super nem at lave.

En anden god ting ved banankage, er at den kan laves selvom dine bananer er ved at være lidt for overmodne. Bananen skal nemlig moses, så derfor gør det ikke noget at den er meget blød.

Opskriften herunder er den helt klassiske banankage, som på en og samme tid er svampet, saftig, smovset og fyldt med masser af dejlig banansmag.

Ingredienser

  • 150 g. Hvedemel
  • 150 g. Sukker
  • 3 Æg
  • 1 Vaniljestang eller 1 tsk. Vaniljepulver
  • 1 tsk Bagepulver
  • 150 g. smeltet Smør
  • 2-3 moset Bananer
  • Evt. 100 g. mørk smeltet Chokolade

Sådan laver du en Banankage

Trin 1

Tænd ovnen på 175 grader.

Trin 2

Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps i en skål med en elpisker.

Trin 3

Tilsæt mel og bagepulver og vend det forsigtigt i dejen sammen med smørret.

Trin 4

Vend den mosede banan i dejen, så den bliver jævn fordelt.

Trin 5

Hæld dejen i en smurt franskbrødsform.

Trin 6

Bag banankagen i ca. 55 minutter nederst i ovnen.

Trin 7

Når banankagen er færdigbagt, vender du den ud på en rist og lader den køle af.

Trin 8

Inden servering kan banankagen evt. pyntes med smeltet chokolade, som fordeles jævnt ud over kagen.

Tip: Ønsker du en kraftigere smag af banan, kan du altid tilsætte flere som du har lyst til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *