Snobrød smager dejligt og det er utroligt hyggeligt at lave om sommeren. Hele familien samlet rundt om et bål, med hver deres pind med snobrød, og bare sidde og nyde varmen sammen. Det er altså bare nummer 1. Og det behøver jo ikke kun være om sommeren – man kan også sagtens lave snobrød om vinteren. Det er faktisk helt fantastisk at sidde rundt om et bål, når området omkring dig er dækket med sne. Så kan man rigtigt nyde varmen.
Herunder får du den opskrift på snobrødsdej, som jeg selv benytter med stor succes – flere gange hver år.
Snobrødsdej
Tryk på stjernerne og bedøm opskriften
Udskriv Pin Del på FacebookIngredienser
- 25 g. Smør
- 2½ dl. Mælk
- 25 g. Gær
- 2 tsk. Sukker
- ½ tsk. Groft salt
- 400 g. Hvedemel
Fremgangsmåde
- Smelt smørret i en gryde ved lav varme og tilsæt derefter mælken.
- Hæld mælke-blandingen op i en skål og rør gæren ud heri.
- Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage).
- Ælt dejen godt sammen og sæt den til hævning i en skål et lunt sted. Lad den hæve ca. 45 minutter.
- Inden snobrødsdejen skal bruges, skal du lige hurtigt ælte dejen igennem en gang mere. Dejen er nu klar til at blive lavet til snobrød og kommer over bålet.
Lav det perfekte snobrød:
Når man skal lave det perfekte snobrød, gælder det som det første om at finde en god snobrødspind. En god snobrødspind er en lang, lige og stærk pind, hvor man fjerne barken på de sidste 30 cm. af pinden. Min erfaring er at pilegrene er ret gode som snobrødspinde, men man kan også sagtens benytte tykke bambuspinde.
Når du har fundet den rette snobrødspind, skal du tage en klump dej, som du ruller til en tyk pølse mellem hænderne. Pølsen skal du sno rundt om din snobrødspind, så du får et fint og ensartet snobrød.
Nu skal du bare dit brød, og her er kunsten at finde nogle gode gløder. Ikke noget med flammer, da det brænder brødet, som blot vil bestå af ubagt dej indeni. Snobrødet er færdigt når du kan hive det af pinden, uden at der hænger dej fast.
Tilbehør/fyld til snobrød:
Man kan hælde næsten hvad som helst i sit færdige snobrød – det er kun fantasien som sætter grænser. Hos os er det ofte syltetøj, honning eller nutella. Men har vi også varmet en pølse over bålet, er det som regel ketchup vi hælder i snobrødet. Jeg har også prøvet at rulle en skive skinke rundt om pinden, inden jeg rullede dejen på. Og når brødet var færdigbagt, så stak jeg små stave af ost ned i brødet, så det smeltede. Mums.
Man kan også vælge at tilsætte yderligere ingredienser i snobrødsdejen, som f.eks bacontern eller feta- og olivenstykker.
Laver man snobrød som dessert, kan man lave en slags remonce af smør, kanel, vanilje og brun farin. Remoncen smører du indeni snobrødet, så det bliver en form for kanelsnegl eller kanelgiffel. Super lækkert.
Snobrød over grillen:
Man behøver ikke nødvendigvis at tænde et bål for at lave snobrød. Hvis man har grillet og der alligevel er masser af varme tilbage i kullene, så kan man jo sagtens udnytte det til at lave snobrød som dessert. Har man gasgrill, kan man sagtens bruge grillen alligevel. Man vil bare ikke få samme røgsmag i sit snobrød, som var det over trækul.
Hvad kan man bruge som snobrødspinde?
Når man skal lave snobrød, er det vigtigste værktøj en snobrødspind. Dem kan man købe i de fleste byggemarkeder året rundt, samt i større supermarkeder om sommeren. Men man kan også selv lave sine egne snobrødspinde. Bambuspinde er nok mest brugt, når man lave sin egne snobrødspinde. Træet er rundt og glat, så det færdige snobrød nemt glider af. Men der er også andre træsorter som egner sig fint. De fleste danske løvtræer er gode. Det kan være æble, pære, blomme, ahorn, birk, bøg, hassel, avnbøg, eg, el, pil osv. Dog bør man holde sig fra fyr og gran, da det giver en grim bismag og så indeholder det harpiks, som ikke er så lækkert at indtage.
Der er også træsorter som er helt eller delvist er giftige, som man selvfølgelig skal holde sig fra. Det gælder f. eks hyld (grønne dele), rønnebær (blåsyre i frø og bitterstof i frugter), druehyld, enebær, thuja, cypres robinie og guldregn (hvor veddet lugter af agurk). Heste-kastanie, som bruges til tændstikdyr, har giftige blomster og frugtskaller, som i få tilfælde har medført forgiftning med efterfølgende død, bør heller ikke benyttes, selv om veddet ikke angives som decideret giftigt. Buske som buksbom, liguster, gyvel, kaprifol (samt øvrige Lonicera-arter) bør heller ikke bruges.