Friturestegt kylling
- Ret: Aftensmad, Hovedret, Snack
- Sværhedsgrad: Normal
-
Tilføj til favoritter
- Personer: 4
- Forberedelse: 20m
- Tilberedning: 10m
- Samlet tid: 30m
Gennemsnitlig karakter
(3.4/5)
97 stk anmeldelser
Friturestegt kylling er den hjemmelavede udgave af Kentucky Fried Chicken, som de fleste af os nok kender. Og hvis man har bare en nogenlunde appetit, så bliver man sjældent mæt af én enkelt portions fra fastfood-giganten – så det er både billigere og sundere at lave dem selv.
I 2016 kom et familiemedlem af KFC-stifteren, til at tale over sig overfor en journalist, som så opskriften blandt nogen familiebilleder. KFC har hverken ville bekræfte eller benægte det. Så her får du den originale opskrift på Friturestegt kylling ala Kentucky Fried Chicken.
Ingredienser
- 800 g. kyllingebryst
- 250 g. mel
- 3 dl. mælk eller kærnemælk
- 2/3 spsk. salt
- ½ spsk. timian
- ½ spsk. basilikum
- 1/3 spsk. oregano
- 1 spsk. sellerisalt
- 1 spsk. sort peber
- 1 spsk. tørret sennep
- 4 spsk. paprika
- 2 spsk. hvidløgssalt
- 1 spsk. stødt ingefær
- 3 spsk. hvid peber
- Fritureolie
Sådan laver du Friturestegt kylling
Trin 1
Tænd frituregryden og sæt den på 180 grader.
Trin 2
Skær kyllingebrysterne i mindre stykker.
Trin 3
Bland mel og krydderier i én skål og hæld mælk/kærnemælk op i en anden skål.
Trin 4
Vend først kyllingestykkerne i mælken og derefter i krydderiblandingen. Dette gøres to gange.
Trin 5
Læg forsigtigt de panerede kyllingestykker i frituregryden og steg dem i 10-12 minutter, indtil kyllingestykkerne er sprøde og gyldne. Tag dem op af olien og læg på køkkenrulle.
Trin 6
Severes evt. med en hjemmelavet ostedip, en let salat eller med kartofler.
udgivet af Assad khilji on maj 27, 2019
hej,
jeg har øvet den lækkert kylling steget.jeg vil giver 5 stjerne til din opskrift.
udgivet af Palle Schilling on november 28, 2019
Jeg har lavet disse kyllinger flere gange og de er helt fantastiske.
Et lille tip til tilbehør.
Stegtenudler blandet med wokgrøntsager
Og rød sur sød sovs.
Opskrift på sur sød sovs.
1 løg i både
1 peberfrugt
2 fed hvidløg fint snittet
1/2 bakke sukkerærter
1/2 bakke mini majs
1 spsk olie
1.5 dl ketchup
2 dl bouillon
2 spsk rødvinseddike
2 spsk sukker
1 spsk majsstivelse til jævning
Svits grøntsager i olien.
Pisk de øvrige ingredienser sammen og hæld sammen med grøntsagerne. Kog til sovsen er klar.
Velbekomme
udgivet af Hans Hansen on august 4, 2020
3 spsk. Hvid peber ? ? ?
Lyder ikke korrekt . . Hvid peber er noget stærkere en sort peber.
Venligst forklar eller sig forfatter har nemt knivspids.
udgivet af Kim Jørgensen on august 6, 2020
Den er god nok – jeg mener skam 3 spsk. hvid peber.
Jeg ved ikke hvad du vil ha jeg skal forklare, da det er sådan opskriften lyder 🙂
udgivet af Jan K.G. Olsen on august 21, 2020
tørret sennep?
Hvor køber man det?
På forhånd Tak