Vandbakkelser

  • Antal: 9 stk
  • Forberedelse: 25m
  • Tilberedning: 30m
  • Samlet tid: 55m
Gennemsnitlig karakter

(3.9/5)

3.9/5 5 100
Anmeld denne opskrift

100 stk anmeldelser

Vandbakkelser er en af mine favorit kager eller boller om man vil. De er utrolig simple, men alligevel så lækre – og du kan fylde dem med lige nøjagtig hvad der passer dig bedst. Oftest er det flødeskum eller kagecreme.

Opskriften på vandbakkelser er utrolig simpel og består kun af 4 ingredienser, men selvom den er simpel, så kan den også være rigtig besværlig. Har man en gammel/utæt ovn, eller åbner man blot ovnlågen for tidligt, så falder dine vandbakkelser sammen og er lige til skraldespanden. Så have tålmodighed når de først er sat i ovnen, ellers går det galt.

Ingredienser

  • 2 store æg (3 små)
  • 100 g. mel
  • 2 dl. vand
  • 80 g. smør/margarine

Sådan laver du vandbakkelser

Trin 1

Tænd ovnen på 200 grader.

Trin 2

Bring fedtstof og vand i kog i en gryde.

Trin 3

Tilsæt mel og rør med en grydeske til dejen slipper ske og gryde.

Trin 4

Tag gryden af varmen og lad den køle af i 5-10 minutter.

Trin 5

Imens du venter på at det køler af, skal du piske æggene i en skål.

Trin 6

Når dejen af kølet lidt af, tilsættes æggemassen lidt efter lidt, mens du pisker det med en el-pisker. Tilsæt kun lige æg nok til at du får en blød og glat vandbakkelsesdej.

Trin 7

Sprøjt dejen ud på bageplade med sprøjtepose, eller sæt dejen på plade med to spiseskeer med god afstand mellem vandbakkelserne.

Trin 8

Bag dine vandbakkelser midt i ovnen i ca. 30 minutter, indtil de er gyldne. Det er vigtigt at du ikke åbner ovnen før de er færdige, da du ellers risikere at dine vandbakkelser falder sammen.

Trin 9

Lad dine vandbakkelser køle af inden du fylder dem med creme, flødeskum eller hvad du nu ønsker at fylde dem med.

”Vi skulle have haft vandbakkelser med”, sådan lyder det på en gammel hjemmevideo, hvor min morfarsbror sidder i en fyldt bil i sjaskregnvejr. Turen udenfor synes ikke at blive til noget alligevel. En rigtig onkelkommentar om man vil, men vandbakkelser skal nu altså ikke undervurderes. Selvom de forekommer simple, er de en yderst fin lille kageagtig bolle, som ikke lader sig så let lave. Mange fejler på dette bagværk, trods de meget få ingredienser det egentlig kræver; Æg, mel, vand og smør. Dog kræver det blot at følge de rette retningslinjer og så står man med de skønneste vandbakkelser, hvori man kan putte, hvad man nu engang lyster.

Man skal ikke skue kagen på navnet

Ja, hvad betyder vandbakkelser egentlig? Hvad er det i det hele taget for et navn at give noget, som skal være indbydende og lækkert, hvilket det ofte bruges til? Hører man blot navnet, så tænker man ikke just at det skulle være noget, man har lyst til. Især ikke hvis ikke man kender til navnet på denne spise i forvejen. Men som så mange andre gange skal man altså ikke skue hunden på hårene, eller i dette tilfælde skue kagen på dens navn. For de skønne vandbakkelser kan bruges til at lave de lækreste dessertanretninger med flødeskumsfyld, syltetøj og chokolade, eller de kan bruges til lette forretsanretninger med rejer, fisk eller andet lignende. Så den lille lette kage har mange muligheder at byde på og altså værd at prøve af, også selvom det ikke skulle lykkes første gang.

 

Ingredienser:, , ,

Kommentarer (6)

  1. udgivet af Norea on marts 9, 2019

    Hej.
    Jeg synes slet ikke jeg kunne få den pisket.. den var bare helt stiv da den var blevet kold… Er det fordi den blev for kold tror du? (køleskabet natten over).
    smagte stadig godt, men var lidt tung…

      Svar
  2. udgivet af Norea on marts 9, 2019

    ups – forkert opskrift!! Vandbakkelserne var geniale! Så nem en opskrift at følge!

      Svar
  3. udgivet af Vivi Skak Jensen on marts 13, 2019

    Hej!
    Syndes ik’ at se varmegraderne vandbaklelserne skal bager ved!
    Mvh Vivi

      Svar
    • udgivet af Kim on marts 18, 2019

      Det står skam som trin 1 – 200 grader 🙂

        Svar
  4. udgivet af Mette on april 23, 2019

    Hej
    Hvor mange bliver der ca?
    Kan de bruges dagen efter?
    Mvh Mette

      Svar
  5. udgivet af Mette on april 23, 2019

    Jeg fandt ud af det, og de blev perfekte

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *