Risotto er en cremet risret, som kommer fra Italien. Den kan laves med mange forskellige smage og proteiner. Men inden du går i gang med at lege med forskellige variationer, er det vigtigt at have grundopskriften på plads. Den kan du finder herunder.
Risotto opskrift
Ingredienser
- 1 l. hønsebouillon
- 1 stk. skalotteløg, finthakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk. smør
- 350 g. risottoris
- 1 dl. tør hvidvin
- 50 g. friskrevet parmesanost
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Start med at varme din hønsebouillon op i en gryde.
- Tag en stort pande og sauter løg og hvidløg i lidt smør, til det er glasklart og mørt uden at have taget farve.
- Tilsæt dine risottoris og sauter videre i et par minutter.
- Hæld hvidvin på panden og lad den koge ind i risene.
- Tilsæt kogende bouillon lidt ad gangen, så risene hele tiden er dækket, og rør i risen undervejs. Husk at smage til med salt og peber undervejs.
- Lad risene koge i 15-18 minutter, så de er møre, men stadig med lidt bid.
- Inden servering, røres den friskrevet parmesan i din risotto. Velbekomme.
Populære Risotto-variationer:
De mest populære opskrifter eller variationer af risotto er nok:
- Risotto med svampe
- Risotto med spinat
- Risotto med rejer
- Risotto med safran
- Risotto med kylling
Men i princippet kan du tilføje lige præcis de smage og/eller proteiner, som du har lyst til. Det kunne f.eks være:
- chorizo
- ærter
- marinerede oliven
- ristede grøntsager
- muslinger
- kammuslinger
- østers
- asparges
Ja det er kun fantasien som sætter grænser.
Risotto FAQ
Hvilken type ris skal jeg bruge i min risotto?
Det mest optimale ville være at benytte rigtige risottoris, af typen arborio eller carnaroli. Men da det ikke er alle supermarkeder som sælger disse, kan du benytte almindelige grødris. De har samme form og stivelsesindhold som risottoris og vil altså også give samme konsistens. Ris som basmati eller jasmin er helt no-go, for det vil give en helt forkert konsistens.
Skal jeg vaske min ris inden jeg bruger dem?
Nej! Du må aldrig vaske dine ris, uanset hvad en opskrift siger. Der er stivelse i ris, som bliver frigivet når de bliver våde. Stivelsen er med til at gøre risotto cremet, så hvis du vasker dem først, vil retten blive uspiselig.
Kan jeg lave risotto uden bouillon?
Det kan du sagtens. I stedet for bouillon, kan du benytte almindelig kogende vand. Det er dog vigtigt at du smager din risotto ekstra godt til med krydderier, da bouillon jo er med til at give smag.
Hvad gør jeg med resterne af min risotto?
Hvis du har en del risotto tilbage, når i er færdige med at spise, kan du lave Risotto al Salto, som er en sprød ris-pandekage. Lidt som når vi bruger rester af risengrød til klatkager.