Kogt hummer er oftest noget man bruger i f.eks hummersuppe eller skaldyrssalat, men der findes mange andre lækre opskrifter med hummer.
Der er dog mange som er usikre på hvordan man håndtere og tilbereder en hel levende hummer. Derfor finder du en lille opskrift på kogt hummer længere nede på siden.
Aflivning af hummer
Her er der nok delte meninger, da man i “gamle” dage aflivede hummeren ved at smide den i det kogende vand. Men det er nye tider, og dyrevelfærd er et hot emne. Derfor går jeg selvfølgelig ikke ind for den metode.
Den nemmeste måde at aflive en levende hummer på, er at tage en spids kniv og stikke den direkte ned igennem hummeren hoved/hjerne, så den dør øjeblikkeligt. Det er nok den mest humane måde at aflive den på.
Ingredienser
- 2 stk. Hummere
- Vand
- Salt
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Start med at aflive hummeren, som nævnt i afsnittet ovenfor.
- Bring en stor gryde med vand i kog og tilsæt lidt salt.
- Smid en hummer i vandet og vent på at det koger igen, inden du smider den anden hummer i.
- Kogetiden for hver hummer er 5-6 minutter.
- Imellem tiden kan du gøre en stor skål klar med koldt vand, som er fyldt med isterninger.
- Når dine hummere er kogt færdige, smides de op i isbadet med det samme. Dette stopper tilberedningen, så dine kogte hummer ikke bliver tørre og kedelige.
- Når de kogte hummere er helt kolde, kan du tage dem op af isbadet, og kødet kan tages ud.
- Tag en skarp kniv og del hummeren i 2 dele ned igennem hoved og ryg. Fjern tarmen og skyld hummerkødet.
- Din kogte hummer er nu klar til brug, enten som direkte servering eller til brug i anden opskrift.
Noter
Skal du f.eks lave en hummerbisque, så gem skallerne fra hummeren, da de giver en fantastisk smag, og du undgår madspild.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.