Gyros er en Græsk udgave af kebab. Man kan lave gyros af de fleste stykker kød, heriblandt lam, svin, ko og kylling. I denne opskrift benytte jeg sidstnævnte.
Når man har tilberedt sit kød, tager man et varmt fladbrød og lægger kød og grønt på, lidt tzatziki, og så ruller man brødet omkring fyldet – lidt lige som en rullekebab.
Man tror fejlagtigt at det er hele retten som hedder en Gyro, men det er faktisk kun selve kødet. Resten er bare tilbehør. Men lad os komme i gang med opskriften.
Ingredienser
Gyros
- 400 g. Kyllingebryst, -inderfilet eller -lårfilet
- 2 tsk. Oregano
- 1 tsk. Paprika
- 1 tsk. Rosmarin
- 1 spsk. Citronsaft
- 3 spsk. Olie
- Evt. 1-2 fed presset hvidløg
Fremgangsmåde
- Lav en marinade af olie, citron, krydderier og evt, hvidløg.
- Skær kødet i strimler og vend det i marimaden. Sæt skålen i køleskabet og lad det trække smag i minimum 30 minutter.
- Du kan evt. benytte ventetiden på at gøre tilbehøret klar. Her vælger du selv hvad du vil bruge. Det kan være salat, tomat, agurk, radise, forårsløg, rødløg, majs, ærter osv. Præcis som når du skal vælge fyld til pitabrød. Og så med en Tzatziki som dressing.
- Når kødet har trukket længe nok, skal du gennemstege det på en varm pande. Varm dine fladbrød i mens.
- Når gyros og fladbrød er klar, er det bare at fylde i.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.