Kirsebærsauce er noget man finde på de fleste juleborde juleaften – for man kan ikke servere risalamande uden kirsebærsovs. De fleste vælge desværre at købe en kedelig fabrikslavet sauce i det lokale supermarked, hvilket er synd da en hjemmelavet smager SÅ meget bedre. Det er slet ikke særlig svært, og den kan sagtens lavet et godt stykke tid før den skal bruges, hvis den bliver opbevaret rigtigt.
Opskriften er en jeg fandt for nogle år siden på nettet, som jeg så har piftet lidt op. Den har været et sikkert hit i familien hvert år.
Ingredienser
- 300 g. kirsebær uden sten
- 200 g. sukker
- 1 stk. vaniljestang
- 1 dl. vand
- 1 dl. kirsebærvin eller portvin
- 1 tsk. majsstivelse
Fremgangsmåde
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem med sukker.
- Hæld sukker op i en gryde sammen med vand og vin. Kog det op og lad det simre i nogle minutter.
- Tilføj kirsebærerne og lad det hele koge op, og lad det derefter simre i ca. 10 minutter.
- Bland majsstivelse med lidt vand og tilføj det lidt af gangen, indtil kirsebærsaucen tykner lidt. Derefter tages gryden af varmen.
- Kirsebærsaucen kan serveres med det samme eller gemmes et par dage på køl.
Næringsindhold
Alkohol i kirsebærsaucen
Som du kan se i opskriften, er der lidt alkohol i saucen. Men da det hele kommer op og koge, så når langt det meste, hvis ikke al alkohol at fordampe. Så både børn og gravide kan roligt nyde saucen på deres risalamande.
Jævning af kirsebærsaucen
Når man jævner sin kirsebærsauce, så er det vigtigt at man bruger majsstivelse, og IKKE hvedemel. Hvis man bruge hvedemel, skal saucen koge op imod 10 minutter for at fjerne smagen af mel. Gør man det med kirsebærsovs, vil dine bær blive overtilberedte og udkogte, hvilket ikke er så lækkert i en sauce.
Hvad kan man servere kirsebærsauce til?
Kirsebærsauce er ikke kun noget man servere på sin risalamande juleaften. Saucen kan bruges til mange forskellige ting.
Her er nogle forslag til, hvad du kan servere kirsebærsaucen til:
- Desserter:
- Over is: Et klassisk valg, hvor den søde sauce komplementerer den cremede is.
- På pandekager og vafler: Tilføjer en frugtagtig og frisk smag.
- Som fyld i chokoladekager eller brownies: Giver en saftig og frugtrig nuance.
- I trifli eller lagkager: Bruges som lag sammen med flødeskum eller mascarponecreme.
- Bagværk:
- Som fyld i tærter eller strudel: Giver en dejlig balance mellem sødt og syrligt.
- I muffins eller cupcakes: Tilføjer fugtighed og smag.
- Kødretter:
- Til and, gås eller andet fjerkræ: Den sød-syrlige sauce komplementerer rigt smagende kød.
- Som glasur til grillretter: Kan pensles på under grilning for en karamelliseret overflade.
- Ost og Snacks:
- Sammen med stærke oste som brie eller camembert: Den søde sauce balancerer ostens kraftige smag.
- Som dip til ostebræt eller antipasti.
- Morgenmad:
- Over grød eller yoghurt: For en sød start på dagen.
- I smoothies eller som topping på acai bowls: Tilføjer sødme og dybde.