Gullash med kartoffelmos er en af mine favoritter om efteråret og vinteren. Det er en forholdvis nem opskrift på en simreret som passer sig selv når det først er sat over på komfuret. Det er dog vigtigt at retten får lov at stå og simre i mindst et par timer, da kødet bliver dejlig mørt og bouillonen bliver kogt ind til en god sovs/suppe.
Ingredienser
- 500 g. Oksekød i tern
- 4 stk. Gulerødder i skiver
- 2 stk. Hakkede løg
- 1 spsk. Smør
- 1 spsk. Paprika
- 1 ds. Tomapuré - 140 g.
- 1 l. Bouillon (Okse eller grøntsag)
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Start med at sautere dine hakkede løg og gulerødder et par minutter i en stor gryde med smør.
- Tilsæt oksekød og brun det godt af.
- Tilsæt tomatpuré, paprika, lidt salt og peber, og rør det godt ud sammen med kødet.
- Tilsæt bouillon så det dækker kødet, og lad det hele stå og simre i 2-3 timer.
- Smag retten til med salt og peber og jævn den evt. med lidt maizenajævner eller meljævning hvis den er for tynd.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
Ofte stillede spørgsmål om Gullash
Hvad servere man til Gullasch?
Normalt servere man klassisk kartoffelmos, men man kan også sagtens servere kartofler eller ris. Skal man gå den lidt sundere vej, så kunne blomkålsris være et oplagt valg.
Hvor stammer Gullash fra?
Gullasch er oprindeligt en suppe fra Ungarn. Suppen er ofte regnet som Ungarns nationalret.