Gin Hass er ikke så udbredt i den store verden, men herhjemme er det lidt mere kendt. Det er nemlig en drink-opskrift som er opfundet af den danske bartender Kim Hass, på den fynske natklub The Gym i Odense.
Enten kan man li gin, eller også kan man ikke. Hører man til den første gruppe, så er Gin Hass helt sikkert noget for dig. Gin Hass er nemlig en virkelig lækker saftig, frugtrig og læskende cocktail som gør sig ualmindelig godt på alle årets dage.

Udstyr
- Cocktailglas
Ingredienser
- 4 cl. Gin
- 2 cl. Mangosirup
- 10 cl. Lemon sodavand
- ½ stk. Lime
- Isterninger
- Evt. frisk mynteblade
Sådan gør du
- Kom gin, mangosirup og saften fra en halv lime i et glas.
- Tilføj isterningerne og top op med lemon sodavand.
- Pynt evt. med lidt mynteblade og et stykke mango på toppen.
Er man ikke til gin, så fortvivl ej – man kan nemlig fint udskifte gin med vodka eller hvid rom. Og til børnene kan den fint serveres uden alkohol, så de også kan være med til at hygge sig ?
Skriv et svar