Coleslaw
- Ret: Tilbehør
- Sværhedsgrad: Let
-
Tilføj til favoritter
- Personer: 4-6
- Forberedelse: 10m
- Tilberedning: 60m
- Samlet tid: 1:10 h
Gennemsnitlig karakter
(3.8/5)
67 stk anmeldelser
Coleslaw smager utrolig godt og er super nemt at lave. Det bruges som tilbehør til mange forskellige retter, men er nok mest kendt som en af hovedingredienserne i Pulled Pork-burger.
Mange mennesker køber Coleslaw i det lokale supermarked, men det er både for dyrt og for kedeligt. Hjemmelavet Coleslaw smager så meget bedre, og man kan selv justere smagende, hvis man vil have den mere fed/sur/syrlig.
Ingredienser
- 1 lille hvidkålshoved
- 5-6 gulerødder
- Coleslaw Dressing:
- 2½ dl. creme fraiche, 18%
- 2 spsk. mayonnaise
- 2 spsk. dijonsennep
- 1½ tsk. citronsaft
- 2 tsk. sukker
- Salt og peber
Sådan laver du coleslaw
Trin 1
Snit hvidkålen fint og riv gulerødder på et rivejern.
Trin 2
Bland kål og gulerod sammen i en skål.
Trin 3
I en anden skål røre du dressingen sammen og smager den til med salt og peber.
Trin 4
Hæld coleslaw dressingen over i skålen med kål og gulerod, og bland det godt sammen.
Trin 5
Stil skålen i køleskabet og lad den trække i en time eller to inden servering.
Coleslaw med et Twist
Coleslaw laves traditionelt med hvidkål, men prøv at lave den med spidskål – det smager bare super godt. Og har du først prøvet det én gang, så bruger du aldrig hvidkål mere. Ja spidskål koster lidt mere, men man får også mere smag i sin coleslaw.