Grønne bønner med bacon, bagt i ovnen, smager super lækkert som en snack eller som tilbehør til aftensmaden – specielt vildtretter. De er også perfekte til at få lokket lidt grønt i børnene, hvis de ikke er så glade for grøntsager 🙂
Bønner i baconsvøb er meget enkle at lave og så er de klar på under en halv time. Personligt kan jeg godt li sprødt bacon, men er man mere til lidt dampende bacon, skal de have 5-10 minutter mindre i ovnen. Det er lidt et temperamentsspørgsmål, så prøv dig frem.
Jeg foretrækker at bruge frosne bønner, som man køber i det lokale supermarked. Frosne bønner er nemmere at arbejde med, men man kan sagtens bruge friske grønne bønner fra haven.
Ingredienser
- 1 ps. Grønne bønner, 750 g. (skal være frosne)
- 2 pk. Bacon i skiver
Fremgangsmåde
- Tag en lille håndfuld frosne bønner og vikl en skive bacon omkring.
- Læg bønnerne i et ildfast fad op af hinanden. Der skal helst ikke være luft i mellem, da de hurtigt kan blive tørre.
- Bag dine grønne bønner i ovnen ved 175 grader i ca. 15 minutter. Baconen skal være sprød og bønnerne færdigkogte.
Andre lækre opskrifter med bacon: Grillspyd med bacon og kylling // Forloren hare