Når det er jul, vil man gerne gør lidt ekstra ud af julemiddagen. Og er der noget som kan ødelægge en god middag, så er det andesaucen. Hvis din sauce ikke smager af nok, så kan det ødelægge en hel middag. Men fortvivl ikke – hvis du følger opskriften herunder, så er du sikret den perfekte andesauce. Det eneste det kræver, er at du gemmer andefonden/væden fra når du steger din andesteg, ellers er det svært at få et godt resultat. Man kan købe flydende andefond og også i pulverform, men det er ikke helt det samme. Men i nødstilfælde kan det gå an.
Ingredienser
- 6 dl. Andefond fra da du stegte anden
- 2 spsk. Smør
- 2-3 spsk. Hvedemel
- ½ dl. Piskefløde
- Salt og peber
- Ribsgele
- Lidt kulør
Fremgangsmåde
- Tag en gryde og smelt smør. Tilsæt mel, så du får en melbolle.
- Tilføj andefond lidt af gangen mens du pisker i sauce. Forsæt til du har den ønskede konsistens.
- Rør fløde i saucen og smag til med lidt ribsgele, salt og peber.
- Mangler saucen stadig lidt smag, så tilsæt en smule af det afskummede fedt fra anden. Du kan også benytte Gastrik, hvis du vil have lidt mere dybde i saucen.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.