Grillpølser

Grill-sæsonen står for døren – Forbered den bedste menu

Solens varme stråler begynder så småt at kysse de danske hjem, og med sommeren lige rundt om hjørnet, er det tid til at få fundet grillen frem og gjort den klar til den kommen grill-sæson.

Grillpølser – En klassisk sommerfavorit

Ingen grill-sæson er komplet uden den klassiske grillpølse, som er en fast del af enhver grillmenu. Fra børnefødselsdage til voksne sammenkomster, er grillpølser en favorit der kan tilpasses enhver smag.

Når det kommer til grillpølser, vil jeg gerne slå et slag for Slagter Lampe, som er kendt for deres højkvalitetsprodukter og håndværk i kødbranchen. Slagter Lampe har et imponerende udvalg af grillpølser, der spænder over alt fra traditionelle danske pølser til mere eksotiske varianter.

Jeg stødte på deres produkter, for et par år siden, til en sommerfest hos noget familie. Her måtte jeg have fat i min kusine, for at høre hvor pølserne var købt – og det var hos Slagte Lampe i Vojens. De har heldigvis en webshop, for jeg bor på Sjælland, og jeg handler pølser derfra et par gange om året. Personligt har jeg en forkærlighed for deres Cheese BBQ Frankfurter, som efter min mening har en perfekt balance mellem krydderi og ost.

Så hvis du søger en topkvalitets grillpølse, der kan imponere både familie og venner, er Slagter Lampe stedet at gå hen.

Ingen grillmenu uden tilbehør

Når grillen er tændt og pølserne er ved at blive gyldne, er det vigtigt at servere det rette tilbehør. Og når jeg skriver ”rette”, så er det jo faktisk lidt noget vrøvl – for der findes i min verden ikke noget rigtigt eller forkert. Man skal servere lige nøjagtigt det man kan li.

Men savner du ny inspiration til din grillmenu, er der her nogle idéer til hvordan du kan løfte din grill menu til nye højder.

Salater: En frisk grøn salat er en uundværlig ledsager til en hvilken som helst grillret. Prøv en klassisk græsk salat med friske tomater, agurk, rødløg, feta og oliven eller en mere robust coleslaw med sprød kål og en cremet dressing. Disse salater tilføjer ikke kun en friskhed til din menu, men også en dejlig knasende tekstur.

Grillede grøntsager: Udnyt grillens varme til at tilberede grøntsager som asparges, peberfrugter, majs og courgetter. En let pensling med olivenolie og et drys salt og peber er alt, hvad der skal til for at fremhæve deres naturlige smag. Grøntsagerne kan enten serveres som de er, eller forvandles til en farverig grøntsagsplade.

Dip og saucer: Ingen grillfest er komplet uden et udvalg af dips og saucer. En hjemmelavet guacamole, en krydret salsa, eller en klassisk barbecue-sauce kan være med til at pifte enhver grillret op. Disse tilføjelser er ikke kun gode til at dyppe, men kan også smøres på kødet under tilberedningen for ekstra smag.

Brød: Et godt stykke brød, som f.eks. en hjemmebagt focaccia eller nogle rustikke brødskiver, er fantastisk til at opsamle saucer og til at komplementere de rige smage fra grillen. Brødet kan også grilles kort for at opnå en sprød kant og en varm, blød indre.

Min personlige favorit: Ingen grillmenu uden hjemmelavet kartoffelsalat. Præcis lige som grillpølsen, så er den kolde kartoffelsalat fast inventar på bordet når vi griller herhjemme.

Med disse tilbehørsidéer kan du sikre, at din grillmenu bliver balanceret og fuldendt, hvor hver bid både er en nydelse og en oplevelse i sig selv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*