Lasagne smager godt, og laks er også lækkert, og ikke mindst sundt. Så hvorfor ikke kombinere disse to retter til én – Nemlig lakselasagne.
Denne opskrift på lakselasagne er med spinat, og er super lækker. Nyd den med et køligt glas hvidvin. Så bliver det ikke meget bedre.

Opskrift på
Lakselasagne med spinat
Tryk på stjernerne og bedøm opskriften
Udskriv Pin Del på FacebookAntal: 4 personer
Ingredienser
- 600 g. frosne spinatblade
- 400 g. laksfilet, uden skind
- ½ l. piskefløde
- 2 spsk. citronsaft
- 12 stk. lasagneplader
- 100 g. revet mozzarella ost
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
- Kom den frosne spinat i en gryde og varm den godt igennem ved kraftig varme. Rør godt rundt hele tiden, indtil spinaten er helt optøet og vandet er fordampet.
- Tilsæt piskefløde og lad det hele koge godt ind i ca. 10 minutter under omrøring.
- Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Skær laksen i små stykker/terninger på ca. 2x2 cm.
- Smør et ovnfast fad med olie eller smør, og læg skiftevis et lag spinatsauce, laks og lasagneplader. Forsæt til alt sauce og laks er brugt.
- Bag lakselasagnen i ovnen i ca. 10 minutter, hvorefter du fordeler osten ud over lasagnen og bager den færdig i ca. 20 minutter, indtil lasagnepladerne er møre og osten er gylden.
- Når den er færdig skal den lige stå 5-10 minutter tildækket på køkkenbordet, så den bliver mere fast at skære i.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
Hvad servere man til lakselasagne?
Hvad man vil spise til sin lakselasagne er lidt op til den enkelte. Personligt plejer jeg at lave en lille frisk salat og et hvidløgsbrød, som passer supergodt til. Selvfølgelig sammen med et koldt glas hvidvin.
Man kunne f.eks også spise en lækker råkostsalat til. Det slår aldrig fejl.