Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er blevet nok så glad for min nyindkøbte airfryer. Der bliver eksperimenteret med en masse forskellige opskrifter. Nogen er gode, og nogen er ikke så heldige 🙂 Men denne opskrift på kalvecuvette i airfryeren, sad stort set lige i skabet, og blev dejlig saftig og mør.
Hvis du påtænker dig at lave denne opskrift, så skal du vide at der er forskel på de forskellige airfryers, og det er ikke sikkert din har samme programmer som min, eller om den varmer på helt samme måde. Så brug altid et stegetermometer, til at tjekke kernetemperatur med jævne mellemrum. Er man til rosa kød, som på billedet herunder, så er din kalvecuvette færdig når den rammer 56-57 grader.
Opskriften herunder er lavet i en Ninja Foodi AF300EU Dual Zone Air Fryer. Jeg har skrevet en lille anmeldelse af den her.
Ingredienser
- 1 stk. kalvecuvette. Den på billeder vejede 900 g.
- groft salt
Fremgangsmåde
- Start med at ridse din cuvettesteg og drys med salt.
- Læg stegen ned i din skuffe i airfryeren.
- Hvis din maskine har et "Roast"-program, så start med dette. 200 grader i 15 minutter, så du får en sprød steg.
- Derefter sætter du maskinen til almindeligt airfryer-program. 160 grader i 20 minutter, eller indtil den har en kernetemperatur på 56-57 grader.
- Sluk airfryeren og tag stegen ud. Lad den hvile i 15-20 minutter, inden du skære kødet. Velbekommen.
Om Kalvecuvette
Kalvecuvette er en udskæring som sidder bagerst på dyret, lidt under culotten. Det er et magert stykke kød med en fin struktur, og det er velegnet til at blive stegt og grillet – eller som i dette tilfælde, i en airfryer.
Kalvecuvette har en mild smag og er mørt, når det bliver tilberedt korrekt. Det er også relativt nemt at tilberede, og det kan serveres med forskellige slags saucer og tilbehør, som for eksempel rodfrugter, kartofler eller salater.
Når du tilbereder kalvecuvette, kan du enten stege den i ovnen eller på en pande, eller du kan grille den. Det er vigtigt at huske på at lade kødet hvile i nogle minutter efter tilberedning, så det kan trække sig sammen og bevare sine safter.
Alt i alt er kalvecuvette en velsmagende og alsidig udskæring, der kan tilberedes på mange forskellige måder og serveres i mange forskellige retter.