Citronmuffins er noget de fleste kan lide – især børnene. De er super-nemme at lave, og gode at give ungerne med i skole, hvis de har fødselsdag.
Opskriften herunder er uden glasur eller frosting, så her kan du benytte lige præcis din favorit. Du kan også gå helt klassisk til værks, og lave en glasur med lidt kogende vand, flormelis og evt. lidt revet citronskal.
Ingredienser
- 200 g. sukker
- 1 stk. æg
- 125 g. smeltet smør
- 275 g. yoghurt, naturel
- 350 g. hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- Et nip salt
- 2 stk. citroner
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 g. varmluft.
- I en skål piskes æg, sukker, smeltet smør og yoghurt, indtil du har en luftig masse.
- Riv citronskal fra én citron og tilføj i æggemassen. Det er vigtigt kun at rive det yderste lag, da det hvide er meget bittert. Du kan evt. benytte skallen fra den anden citron, til glasuren.
- Del de to citroner og pres saften ud af dem, og hæld det i æggemassen. Piske det hele godt sammen.
- Tilføj mel, natron, bagepulver og salt, og vend det hele forsigtigt sammen. Men sørg for at det hele er rørt godt sammen.
- Fordel dejen i muffins-formene, så de er 2/3 del fulde. Der er dej til 12 store muffins-forme, og lidt flere hvis man har almindelig størrelse.
- Bag dine citronmuffins i ovnen i 20 minutter. Pas på de ikke bliver tørre. Brug evt. en kødnål til at tjekke om de er færdige.
- Når de er færdigbagte og de er kølet helt af, kan de evt. pyntes med en valgfri glasur, hvor man evt. kan benytte revet citronskal, for lidt ekstra syre.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
Se alle de andre muffins opskrifter her
De smager super godt. Jeg lavede en lækker frosting med flødeost. Mums.
Ja en frosting med flødeost går godt på de fleste muffins 🙂