Chiagrød med friske bær

Chiagrød med friske bær

Chiagrød, lavet på de populære chiafrø, er på få år blevet en af de mest populære retter til morgenmad i Danmark, for dem der ønsker en lidt sundere livsstil.

Det skyldes bl.a. de mange gode indholdsstoffer, og den høje mæthedsgrad som chiafrø giver. Men hvordan laver man chiagrød, hvor sundt er det egentlig, og hvor ofte skal man spise det?

Er du helt ny indenfor chiagrødens verden, så er det nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i denne artikel. Derudover kan du også læse om, hvorfor grøden er god til vægttab, hvor meget du må spise i løbet af en dag, og hvor du kan købe det.

Chiagrød med friske bær

Chiagrød med friske bær

4.67 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Del på Facebook
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 8 timer
Samlet tid: 8 timer 10 minutter
Antal: 1 person

Ingredienser

  • 2 dl. mandelmælk
  • 2 spsk. chiafrø
  • 1 spsk. yoghurt eller skyr (kan undlades)
  • lidt vaniljesukker
  • hindbær eller andre bær til pynt

Fremgangsmåde

  • Bland mandelmælk og chiafrø i en skål og rør lidt vaniljesukker i. Jeg bruger ca. ¼ tsk.
  • Lad det stå på bordet i 20-30 minutter og rør det derefter godt igennem, så det opløste vaniljesukker fordeles jævnt.
  • Læg et låg eller en tallerken hen over skålen, og sæt den i køleskabet natten over.
  • Om morgenen røres chiagrøden godt igennem igen og røres evt med lidt skyr eller yoghurt. Smag evt. til med honning eller ahornsirup.
  • Pynt med lidt friske bær på toppen inden du skal nyde din chiagrød.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

Hvor kommer chiafrø fra?

Chiafrø er oprindeligt fra Sydamerika, hvor de er i familie med mynten. Chiafrø har i Sydamerika altid været meget kendt som et styrkegivende frø. Her blev chiafrø primært dyrket af indianere, men da indianerkulturen senere blev forsøgt ødelagt, forbød man dyrkningen af chia og ødelagde en masse marker.

I takt med større og større efterspørgsel efter 1990’erne dyrkes chiafrø nu igen i flere forskellige lande i forskellige sorter og planter.  Der er dog ikke nogen næringsmæssig større forskel på f.eks. de hvide og de sorte chiafrø.

Først i 2009 blev chiafrø godkendt som fødevare til salt i EU og Danmark, siden da er det gået stærkt med interessen for opskrifter med chiafrø, herunder chiagrød.

Hvor sundt er chiagrød?

Selve chiafrøene, som bliver brugt til chiagrød, er kendt for at indeholde en masse antioxidanter og kostfibre, der er med til at holde dit blodsukker stabilt.

Derudover er chiafrøene også en rigtig god kilde til de sunde omega-3-fedtsyrer, som mange ellers har svært ved at få dækket – herunder alfa linolensyre som kroppen faktisk ikke selv kan danne.

Har du behov for at indtage ekstra protein, så er chiagrød også din ven, da chiafrø er en god kilde til ekstra protein.

Det er dog vigtigt at vide, at grøden selvfølgelig ikke kan stå alene i en sund kost, det er ikke sådan, at du bliver direkte sund af at spise chiafrø alene, men med et indtag på ca. 15 gram om dagen er de med til at give dig et godt grundlag for en sund og varieret kost. Frøene har en god næringssammensætning, men hvor sund grøden er, afhænger selvfølgelig også af, hvad du blander i den.

Sådan kan du lave chiagrød

Som basis skal du blande ca. 2 spiseskefulde chiafrø med 2 dl. væske. Det kan du så lade trække natten over i køleskabet for dagen efter at have en chiagrød, der er klar til at spise.

Lidt kortere trækketid kan også gøre det, men helst ikke mindre end en halv time.

Du kan vælge at blande mange forskellige ting i din grød, det kan f.eks. være kokosmælk, skyr og yoghurt samt andre flydende produkter, der kan danne basis for din chiagrød.

Derudover kan du også tilsætte bær, havregryn, nødder, osv. for at få en endnu mere varieret morgenmad, eller et robust mellemmåltid.

Hvor mange kalorier er der i chiagrød?

Pga. den gode næringssammensætning bliver chiagrød og chiafrø ofte set som en slags superfood ift. at gennemføre et vægttab.
Det skyldes nok mere deres evne til at holde blodsukkeret stabilt og give en god mæthed, end det skyldes kalorieindholdet.
15 gram chiafrø, som er den dagligt anbefalede maksimale mængde, indeholder ca. 72 kalorier. Derudover indeholder 2 spsk. chiafrø også ca.:

  • 5,25 gram kostfibre
  • 0,49 gram mættet fedt
  • 2,55 gram protein
  • 6,3 gram kulhydrat
  • Natrium, kalium, C-vitamin A-vitamin, jern, magnesium og antioxidanter

Derudover kommer der selvfølgelig ekstra kcal. og næring fra de ting, du vælger at blande dine chiafrø op med for at få chiagrød.

Du taber dig ikke direkte ved at spise chiagrød, men som sagt kan det være en god kilde til at holde dig mæt og holde dit blodsukker stabilt i løbet af dagen, hvilket ofte er med til at forhindre sukkercravings og andre ting, der får os til at falde i sukkerfælden i løbet af dagen.

Er chiagrød antiinflammatorisk?

Chiafrø og -grød kan godt udgøre en vigtig del af den antiinflammatoriske kost. Chiafrø i sig selv er nemlig kendt som værende antiinflammatoriske, men igen kommer det jo også an på, hvad du blander din grød op med. Her er der nogle madvarer, der egner sig bedre end andre.

Antiinflammatorisk mad er sunde madvarer, der er med til at holde skjulte betændelsestilstande nede i din krop. Det videnskabelige bagved ligger i, at vi alle løbende har små inflammationer i vores krop, grundet den måde vi påvirker vores celler, når vi indtager forskellige typer af kost. Hvis inflammationerne er vedvarende, så giver det smerter som f.eks. ledsmerter, gigt, muskelsmerter, mavesmerter og meget andet.

Nogle tilstande kan gå hen og blive kroniske og kan forårsage kroniske sygdomme. Antiinflammatorisk kost handler derfor om at vælge gode fødevarer, der bygger kroppen op på en sund måde.

Antiinflammatorisk kost adskiller sig ikke så meget fra andre kostråd om at holde sig fra fedt, sukker, umættet fedt osv., og her passer chiafrøene perfekt ind da de netop indeholder en masse gode og sunde byggesten til din krop.

Kan man spise for meget chiagrød?

I Eu er det anbefalet at man maksimalt indtager 15 gram chiafrø om dagen, hvilket gør at der opstår myter om at chiagrød og chiafrø er farlige, giftige eller på anden vis skadelige.

Helt oprindeligt lyder anbefalingen på 15 gram om dagen, fordi det var den mængde, man ansøgte om, da der blev søgt tilladelse til at bruge og sælge chiafrø som en fødevare i Danmark og EU.

Det er dog ikke helt ukorrekt, at chiafrø kan være farlige, for hvis man indtager dem i rå tilstand, så kan deres evne til at svulme op og blive geleagtige nemlig blokere for ilt indtagningen.

Det er også derfor at du altid skal lade din grød trække, og gerne natten over. Fordelen, ved at chiafrøene svulmer sådan op og suger væske til sig, er nemlig også, at de giver en rigtig god mæthedsfornemmelse.

Du skal også være opmærksom på, at man ligesom overfor alle andre frø og nødder, også kan være allergisk overfor chiafrø, og så er chiagrød bestemt ikke en god idé.

Indtager man grøden i meget store mængder og som flere måltider om dagen, kan det også give nogle problemer med maven, men det ville det jo også gøre, hvis man f.eks. spiste broccoli eller æbler dagen lang. Så som med så mange andre fødevarer hedder det med chiagrød også alt med måde.

Hvor kan man købe chiafrø til at lave chiagrød af?

Efter det er blevet så populært at lave chiagrød, så findes der også flere og flere der forhandler det.

I starten kunne du kun få chiafrø i helsekostbutikker og andre specialforretninger, men i dag kan du også finde dem i mange supermarkeder.

Her på siden og mange andre steder på nettet kan du finde utallige opskrifter på chiagrød, men du kan også nemt eksperimentere med at lave dine egne lækre opskrifter på chiagrød.

Chiafrø er en 100% naturlig fødevare, men du kan selvfølgelig også få den i økologiske udgaver eller købe den som Fairtrade, osv. Her er det nødvendigt, at du læser informationen på pakken eller fra forhandleren, hvis du ønsker chiafrø, der kommer fra en særlig dyrkning.

One Comment

  1. Merete Engsvang

    Hej God baggrund for chiafrø – dog tænker jeg det ville være en god ting at beskrive den påstand om at de skulle forhindre iltoptagelse.
    Det finder jeg noget usandsynligt, men der kan jo være de frigiver et stof der måske hæmmer optagelsen i cellerne?
    Ellers nogle rigtige gode opskrifter.
    Tak for det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*