Mange forveksler hummersuppe med hummerbisque, men det er altså ikke det samme. En hummerbisque er tyndere end suppen, og meget mere intens i smagen. Derfor får man også også kun serveret meget små portioner. Hummersuppen er ikke lige så kraftig i smagen, og så end den noget tykkere og mere cremet. Men de smager begge supergodt.
Normalt er hummersuppe noget man servere som forret, da hummer ikke er den billigste råvare. Men jeg må indrømme at jeg godt kan finde på at lave det som hovedret – men vi er selvfølgelig også kun 2 i husstanden 🙂
Opskrift på
Hummersuppe
Tryk på stjernerne og bedøm opskriften
Udskriv Pin Del på FacebookAntal: 6 personer
Ingredienser
- 700 g. kogt hummer
- 2 stk. skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 2 stk. porrer
- 3 spsk. olivenolie til stegning
- 80 g. hvedemel
- 5 dl. hvidvin
- ½ dl. cognac
- 140 g. koncentreret tomatpuré
- 1 håndfuld frisk timian
- 1 håndfuld frisk rosmarin
- 5 stk. laurbærblade
- ½ tsk. cayennepeber
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. peber
- 1 l. fiskebouillon
- 2 dl. piskefløde eller creme fine
Fremgangsmåde
- Start med at koge dine hummere i 5-6 minutter og læg dem i et isbad.
- Fjern hummerkød fra skallerne, men smid dem ikke ud endnu.
- Hak løg og hvidløg helt fint. Skær det grønne af porrerne, og fjern det yderste lag. Skyl dem grundigt, og hak dem fint.
- Tag en stor gryde og opvarm olien. Svits hummerskallerne godt af og tilsæt de hakkede løg, hvidløg og porrer.
- Svits det hele godt i 5-6 minutter, hvorefter du tilsætter mel og vender det hele rundt.
- Hæld hvidvin og cognac i gryden, og lad det kogge ind i 6-7 minutter.
- Tilsæt tomatpuré og en krydderbuket af timian, rosmarin og laurbærblade, og rør det sammen, hvorefter du tilsætter salt, peber og cayenne.
- Hæld fiskebouillon i gryden og lad hummersuppen simre ved lav varme i 30-35 minutter.
- Hæld hummersupper igennem en si, så du får alle skaller og krydreurter siet fra. Hæld suppen tilbage i en gryde, tilsæt fløde og varme det godt igennem.
- Når hummersuppen er færdig, anrettes den i små skåle, sammen med hummerkødet og evt. lidt purløg på toppen.
Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
Hej Kim,
Kan man lave suppen dagen i forvejen? Og skal man i så fald tilføje fløde på første eller anden dagen?
Mvh Mette
Hej Mette,
Du kan sagtens lave hummersuppe 1-2 dage før, og så bare varme den op.