Forsiden Artikler Anmeldelser Anmeldelse af DeLonghi Magnifica S
Anmeldelse af DeLonghi Magnifica S

Anmeldelse af DeLonghi Magnifica S

I begyndelsen af 2024, under januarudsalget, købte jeg mig en lækker DeLonghi Magnifica S (ECAM 21.117.B) espressomaskine. Da jeg elsker kaffe, især café latte, har jeg længe overvejet at købe en. Og da jeg faldt over denne model, som kostede en del mindre end lignende modeller, valgte jeg at slå til. Selvfølgelig først efter jeg havde tjekket nogen reviews ud.

Efter at have brugt den dagligt i nogle måneder, føler jeg at jeg nu har samlet nok erfaring til at kunne skrive og dele en anmeldelse af den.

Introduktion til DeLonghi Magnifica S

DeLonghi Magnifica S ECAM 21.117.B er en automatisk espressomaskine, udstyret med en integreret kaffekværn og mælkeskummer.

Den indbyggede kværn tillader brugen af friske kaffebønner, hvilket resulterer i en kaffe med dybere aroma. Mælkeskummeren gør det muligt at lave diverse mælkedrikke, såsom café latte, cortado, cappuccino, latte macchiato, flat white mv.

Maskinen er udstyret med et Twin-Shot-System, der gør det muligt at brygge to kopper kaffe eller espresso samtidigt, hvilket er ideelt når man har gæster, eller ønsker et dobbelt shot espresso.

Desuden byder den på et væld af tilpasnings- og justeringsmuligheder, som jeg vil dykke nærmere ned i senere i anmeldelsen.

DeLonghi Magnifica S Specifikationer

Maskine[ninja_table_builder id=”5265″] 

Mål og vægt[ninja_table_builder id=”5269″]

Mit første indtryk

Da min nye espressomaskine kom med posten, blev den straks pakket ud. Da det er en af de billigere modeller jeg har købt, var mine forventninger ikke skyhøje i forhold til kvalitet – men jeg blev positivt overrasket. Maskinen føles både solid og robust, og virker ikke som noget billigt bras. Og opsætningen kunne ikke være mere simpel, da den bliver opsat og testet på fabrikken. Så der skulle blot tilføjes vand, kaffebønner og strøm. og så var der friskbrygget kaffe.

Da espressomaskinen er fuldautomatisk, har man udeladt alle overflødige knapper, hvilket resulterer i et brugervenligt og intuitivt interface. De tilgængelige knapper er begrænset til tænd/sluk-knappen, samt dem der lader dig vælge styrken og typen af kaffe, og om du ønsker en enkelt eller dobbelt shot. Der er også en dedikeret knap til at tænde for mælkeskummeren. Men ellers er alt andet fjernet.

Tilpasningsmuligheder

Som nævnt er der ikke så mange knapper at trykke på, hvilket ved første øjekast ikke giver mange muligheder for at justere og tilpasse maskinen. Men der tog jeg fejl. For knapperne har flere funktioner. Ved at holde nogen knapperne inde, åbner forskellige justeringsmuligheder, hvilket faktisk har givet mig mulighed for at finpudse min kaffe, som løfter kvaliteten til barista-niveau. Det er bl.a muligt at justere kaffestyrke, vandmængde, temperatur og kaffekværnens finhed.

For at opnå de bedste resultater, har jeg måtte eksperimentere med forskellige kaffebønner, samt set et par youtube-videoer. Den video der har gavnet mig mest, finder du her på Youtube.

Men inden du begynder at tænke at det er besværligt, så kan jeg forsikre dig om at maskinen laver meget god kaffe med fabriksindstillingerne.

Daglig brug og vedligeholdelse

I den daglige brug har Magnifica S bevist sin store pålidelighed og effektivitet. De få gange den har vist sig at være lidt vanskelig, har været når jeg har skiftet til en anden type kaffebønner. Dette problem skyldes dog ikke maskinen, men at forskellige kaffebønner kræver justeringer af kværnen, for et optimalt resultat.

Hver dag starter med en lækker duft af friskbrygget kaffe, hvilket er en fornøjelse at vågne til. Uanset om jeg har lyst til en stærk espresso eller en lækker cafe latte, leverer Magnifica S altid et perfekt resultat. Cremaen på espressoen er rig og luftig, og mælkeskummeren fungerer upåklageligt og giver en perfekt tekstur til min cafe latte.

Vedligeholdelsen af Magnifica S har vist sig at være forbavsende let, hvilket er vigtigt for mig der værdsætter nemme løsninger. Den aftagelige bryggeenhed kombineret med den automatiske rengøringscyklus, sikrer at maskinen altid er ren, og med minimal indsats fra min side.

Selvom DeLonghi Magnifica S er lavet til at fortælle når det er tid til afkalkning, har jeg ikke oplevet dette endnu – sandsynligvis fordi jeg udelukkende bruger flaskevand. Dette bidrager ikke kun til bedre kaffe, men reducerer også slid på maskinen sammenlignet med brug af almindeligt vand fra vandhanen.

Ulemper ved DeLonghi Magnifica S

Ingen produkter er perfekte, og slet ikke i denne prisklasse. Så jo der er da et par ulemper, som dog er så små at det ikke er noget jeg tænker over i det daglige.

  • Støj: Maskinen larmer lidt når kværnen maler kaffebønnerne. Men da det kun tager 4-5 sekunder, så overlever man nok dette.
  • Størrelsen: Da det er en fuldautomatisk maskine, fylder den lidt mere end en almindelig kaffemaskine. Men den er stadig mindre end de fleste andre modeller.
  • Tid: Det tager lidt tid at lave en kop kaffe, da maskinen først skal varme op, male bønnerne og brygge kaffen. En almindelig kop kaffe tager 1-2 minutter, hvorimod en cafe latte tager lidt længere, da man skal steame mælken.

Min ærlige mening om DeLonghi Magnifica S

Min samlede erfaring med DeLonghi Magnifica S har været intet mindre end enestående. Den har ikke blot levet op til mine forventninger; den har faktisk overskredet dem på næsten enhver tænkelig måde. Fra dens brugervenlighed og de mange muligheder for tilpasning til dens driftssikkerhed og enkle vedligeholdelse, er denne espressomaskine et absolut must for enhver, der sætter pris på kvalitetskaffe i eget hjem.

Jeg kan ubetinget anbefale DeLonghi Magnifica S til alle, der ønsker at opgradere fra en traditionel kaffemaskine til en fuldautomatisk espressomaskine. Det er en investering, der betaler sig tilbage mange gange over, gennem glæden ved dagligt at nyde perfekt tilberedt kaffe.

Det er dog værd at bemærke, at dette er min første espressomaskine derhjemme, så jeg har intet direkte sammenligningsgrundlag med andre maskiner. Men når det kommer til kaffens smag, matcher den dog niveauet fra en professionel barista.

Priser og tilbud på DeLonghi Magnifica S

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*