Go Back Email Link
Brændende Kærlighed
Print

Brændende Kærlighed

Ret Aftensmad
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter
Servings 4 personer
Author Kim

Ingredienser

Kartoffelmos

  • 1 kg. Store kartofler
  • Vand til kogning
  • 1 dl. Mælk
  • 1 spsk. Smør
  • Salt og peber

Topping

  • 3 stk. Store løg
  • 400 g. Bacontern
  • 50 g. Smør

Sådan gør du

  • Start med at skrælle kartoflerne og skære dem i skiver.
  • Kog dem med lidt salt i vandet. Kogetid variere lidt efter kartoffelsort og tykkelse på skiverne. Men de skal være godt møre.
  • Tag en stegepande og skru helt op for varmen og steg dit bacon. Du bestemmer selv hvor sprødt det skal være. Personligt kan jeg godt li det helt knassende.
  • Når baconen er færdig, tager du det af panden og lader det dryppe af på noget papir. Du må ikke hælde fedtet fra.
  • Hæld dine læg op i det resterende baconfedt, sammen med noget smør. Lad dine løg stege til de er bløde og gyldne.
  • I mens de løg steger, burde dine kartofler være kogt færdig. Hæld vandet fra dem og tilsæt lidt smør.
  • Brug en håndmikser til at få lavet kartoflerne til mos, og tilsæt lidt mælk undervejs, indtil kartoffelmosen har den ønskede konsistens/tykkelse. Smag til med salt og peber.
  • Nu burde dine løg være færdige. Hæld dine sprøde bacontern tilbage på panden og bland dem sammen med de bløde løg.
  • Serveres med syltede rødbeder og evt. nogle friske krydderurter.