Dagen før du skal tilberede kødet, skal du afpudse kødet, hvor du fjerner eventuelle sener og fedtansamlinger.
Herefter skal du blande alle krydderierne sammen og gnide blandingen godt ind i kødet, så det bliver helt dækket.
Læg kødet i en pose og på køl natten over.
Næste morgen tager du kødet ud af posen og læg den i et ildfast fad, som du sætter i en forvarmet ovn ved 110 grader.
Efter ca. 12 timer, kan du tage den ud af ovnen og lade den trække i 15-20 minutter. Du kan sagtens lade kødet stå længere i ovnen, hvis du ønsker - kødet bliver bare ekstra mørt.
Når kødet har trukket, skal du tage 2 gafler og trække kødet fra hinanden - deraf navnet "Pulled Pork".