Tænd din ovn på 200 grader.
Hæld vand op i en gryde sammen med smør. Bring det i kog.
Tilsæt mel og rør med en grydeske indtil du får en lind dej, som slipper gryden.
Tag gryden af varmen og lad den køle af i 5-10 minutter.
Pisk dine æg i en skål og hæld det op i dejen lidt af gangen, mens du pisker med en el-mikser. Tilsæt kun lige æg nok til at du får en blød og glat dej.
Sprøjt dejen ud på bageplade med sprøjtepose, eller sæt dejen på plade med to spiseskeer med god afstand mellem vandbakkelserne. Der bliver ca. 20 stk. profiteroles.
Bag dine profiteroles midt i ovnen i ca. 30 minutter, indtil de er gyldne. Det er vigtigt at du ikke åbner ovnen før de er færdige, da du ellers risikere at dine profiteroles falder sammen.