- Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær dem derefter i mindre tern. 
- Del vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Bland dem med lidt sukker. 
- Hæld alle ingredienser op i en gryde og bring det i kog ved middel varme. 
- Når det koger skruer du ned for varmen, så det kun lige bobler. Lad det småkoge i ca. 20 minutter, indtil æblerne er møre. Rør rundt flere gange undervejs. 
- Når den er kogt færdig, fjernes vaniljestang og kanelstang. 
- Nu skal du vælge om du vil have en grov kompot, eller en mere grødagtig tekstur. Vælger du sidstnævnte, kan du give kompotten en tur med stavblenderen, indtil den har den ønskede konsistens. Personligt kan jeg godt lide at den er grov, så jeg undlader at blende den.