Ølbrygning guide

Ølbrygning – Sådan kommer du i gang

I Danmark bliver der drukket meget øl. Ja danskerne drikker i gennemsnit 60 liter øl om året. Det svarer ca. til 6 kasser øl per indbygger i Danmark, om året. Nu er det jo ikke alle som drikker øl, så der er nogen som drikker betydeligt mere end andre. I langt de fleste tilfælde blive øllene købt i det lokale supermarked eller tankstation, hvilket er nemmest og billigst. Men det er ikke det sjoveste. Det sjoveste er at brygge dem selv, og det er dét denne artikel skal handle om – Ølbrygning – Du lærer hvordan du brygger din egen øl.

Forskellige brygmetoder:

Der findes 3 måder man kan brygge øl på:

  1. Beerkits
  2. Ekstraktbrygning
  3. All-Grain brygning

De 2 første metoder er for helt nye håndbryggere, som bare vil prøve at “lugte” lidt til faget. Kort fortalt så køber man færdige pakket med øl-ekstrakt og humle, som blot skal tilsættes vand, koges og gære. Det er som sagt fint nok for begyndere, men man kan ikke ændre på smagen. Derfor kommer denne artikel til at handle om All-Grain brygning, som er samme metode som de store bryggerier benytter, men som også er den sværeste metode, hvor mange ting kan gå galt i processen. Når det er sagt, så er det også her du kan eksperimentere mest og lege med de forskellige smagsnuancer.

Hvilket udstyr er nødvendigt til ølbrygning?

Man kan, som med så mange andre hobbyer, købe sig fattig i forskelligt udstyr og grej. Der er noget udstyr som man skal have, og så er der noget som er rart at ha, men som man godt kan spare væk.

Jeg vil herunder komme med mit bud på hvad du som ny i faget SKAL have for at komme i gang med ølbrygning. Listen er lavet ud fra egne erfaringer fra da jeg selv startede med ølbrygning hjemme i køkkenet.

Når du kommer igennem listen, kan det hele godt lyde meget dyrt, men basisudstyret kan erhverves for 1000-1500 kr. Dertil kommer flasker, som er dét der er dyrest – i hvert fald hvis man brygger mange øl. Men de kan heldigvis genbruges, når man har drukket øllene.

  • En stor gryde på omkring 25 liter – gerne større.
  • Et mæske-kar (i brygsprog hedder det en Lauter tun)
  • En brygske
  • En køler (i brygsprog hedder det en Chiller)
  • En eller to gærspande med gærrør
  • Hydrometer og cylinderglas, til måling af sukker-indhold, så man kan udregne alkoholprocenten
  • Termometer
  • Hævert
  • Flaskebørste
  • Flasker
  • Kapsler
  • Kapselpåsætter
  • Og selvfølgelig malt, humle og gær

Man kan også købe en startpakke, som indeholder de fleste dele. Du kan finde forskellige startpakker hos Kongstedbryg.dk

Inden ølbrygning

Inden man skal i gang med at brygge øl, er det vigtigt at understrege at rengøring er den største og vigtigste opgave når man brygger øl. Er udstyr (Hovedsageligt gærtanke og flasker) ikke gjort grundigt rent og efterfølgende desinficeret, så er der stor chance for at din øl bliver ødelagt.

Når man desinficerer/sterilisere sit udstyr, så vil jeg anbefale at man bruger noget som hedder Saniclean (alternativt Puro Oxi). Det fjerner lugt og sterilisere hurtigt og nemt dit udstyr. Derudover er det godkendt til fødevarer og har ingen bismag. Det blandes blot i en spand med vand (ca. 4 ml. per liter vand) og udstyret lægges ned i blandingen et øjeblik, og skyldes efterfølgende i koldt vand.

Ha evt. en lille balje med opløsningen stående når du brygger, så du hurtigt kan sterilisere dine hænder eller noget udstyr inden du bruger det.

Sådan brygger du øl – Kort fortalt

Jeg kunne skrive en hel bog om hvordan man brygger øl, og om de enkelte trin. Men jeg tror at du bliver mere forvirret hvis guiden bliver for langt. Følger du nedestående step-guide, så går du ikke helt galt i byen, og du får en fin øl ud af det.

I guiden skriver jeg ikke hvor meget vand og malt, samt hvilken type og de præcise temperaturer du skal bruge, da det står i øl-opskrifterne, som du bør benytte ved de første 2-3 bryg.

  1. Opvarm vand til 70 grader, med mindre opskriften siger andet.
  2. Tilsæt malten. Grøden kaldes nu for Mæsk.
  3. Hold en konstant temperatur på 60-65 grader i 1 time. Opskriften er mere detaljeret.
  4. Hæv temperatur en eller to gange i følge opskriften.
  5. Si malten fra væsken, som nu kaldes for urt. Dette gøres i din Lauter tun.
  6. Urten bringes i kog i den rengjorte gryde, og koges i ca. 60 minutter. Tilsæt humlen, som nævnt i opskriften.
  7. Si humlen fra og nedkøl urten til ca. 25 grader.
  8. Hæld urten på en rengjort og steriliseret gærtank og tilsæt ølgær.
  9. Lad øllet gære færdigt. Det tager ca. 14 dage.
  10. Hæld dit øl på flasker og lad det eftergære så længe opskriften foreskriver det.
  11. Din øl er nu klar til at blive drukket.

Det lyder meget simpelt, og når man har prøvet det nogen gange, så er det faktisk heller ikke så svært. Det som kan være svært, er at holde en konstant temperatur. Men husk blot, man kan ikke lave sin øl forkert, man har blot ændret lidt på opskriften ?

Fra nybegynder til passioneret ølbrygger

Når man har lavet de første 2-3 vellykkede bryg, begynder man at blive bidt denne hyggelige hobby, som ølbrygning jo er. Men man begynder også at overveje om man kunne gøre bryg-processen nemmere. Og dét kan du. Løsningen hedder et Bryganlæg.

Et bryganlæg lyder måske dyrt og voldsomt, men det er nu ikke så slemt.

Med et bryganlæg kan du programmere anlægget til at følge den opskrift du vælger. Så styre anlægget 100% temperaturne og tiden. Det gør dit arbejde meget nemmere og resultatet bliver også bedre. Og prisen for sådan et bryganlæg koster fra 2500-3000 kr. for de billigste modeller og op til flere tusind kroner. Tit og ofte er der ingen eller meget lille forskel på de billige og dyre mærker. Nogen modeller er det kun navnet der er forskellen.

Gode bøger om ølbrygning

Er man interesseret i at læse mere om ølbrygning, er der en række bøger som jeg kan anbefale at læse. De kan alle købes på Saxo.com eller via nedestående links:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*